Nyheder:

12. maj 2012
I Norge har Pirette Vestervang og hendes ejer og rytter, Tone Rustad, haft en flot debut i middelsvær dressur, idet de to vandt deres første MB2 med 65 procent ved distriksstævnet i Hedemarken Rideklubb. Det tegner til en lys fremtid for de to.

22. april 2012
Mazurka Vestervang har sammen med sin norske ejer og rytter, Christine Øye, haft en god weekend i Sørlandsparkens Rideklub i Norge. Fredag fik de 67,039 procent og en andenplads i Prix Sct. George, lørdag vandt de en Intermediaire I med 67,763 procent. Og søndag løb de igen med en sejr, denne gang i Intermediaire SB I med 64,695 procent. Stald Vestervang ønsker til lykke med den flotte weekend og sejrene til både Mazurka, Christine og Mazurkas hestepasser, Ruth.

2. oktober 2011
Tre flotte andenpladser i Intermediaire I og Vanpee Cup er det blevet til denne weekend for norske Christine Øye og Mazurka Vestervang. Ekvipagen, der også netop har vundet bronze ved de norske holdmesterskaber, er udtaget til at repræsentere Norge i en international konkurrence i Lille tur ved Kingsland Oslo Horse Show den 10.-12. oktober 2011. Her fra Stald Vestervang krydser vi fingre for Mazurka og hans ejer.

15. september 2011
Igen i år har Capetto Vestervang og hans engelske rytter deltaget i det engelske mesterskab i dressur. Det blev til en flot 9. plads med en score på 64,16 procent. I øvrigt var det Englands næstbedste rytter målt på point, Carl Hester, der vandt mesterskabet i den klasse.

7. august 2011
Ved elitestævnet i Sørlandsparken Rideklubb denne weekend fik Mazurka Vestervang og hans norske ejer og rytter en 5. plads lørdag i Intermediaire II med 61,9 procent, og søndag en flot anden plads i Intermediaire I med fine 65,3 procent.

30. juli 2011
Så fik Capetto Vestervang og hans ejer og rytter, Belinda Skipper, deres første internationale start, idet de deltog i det 3* CDI i Hickstead, England. I den første Grand Prix torsdag den 28. juli blev de nr. 22 med 63,62 procent. En fin score eftersom etterchangementerne mislykkedes. I Grand Prix Kür-klassen i dag lørdag, fik ekvipagen 63,62 procent og en flot 13. plads. Vi ønsker Capetto Vestervang og hans ejer et stort til lykke med den flotte internationale debut.

14. juli 2011
Capetto Vestervang har haft en rigtig flot weekend med sin engelske rytter og ejer. Ved dressurstævnet Hartpury Festival of Premier League fik parret to flotte 3. pladser. I går i Intermediaire II med 62,68 procent og i dag i Grand Prix med 62,55 procent.

13. juni 2011
Mazurka Vestervang vandt i pinsen to flotte sejre med sin norske ejer Christine Øye ved elitestævnet i Tanum Rideklubb i Norge. Læs mere ...

8. juni 2011
65,83 procent der rakte til en flot Grand Prix Kür. Så flot klarede Capetto Vestervang og Belinda Skipper sig til stævnet Wellington Riding Premier League.

Læs flere nyheder ...

Highlights:

Pearl får status som elitehoppe på baggrund af især afkoms resultater. Det er anden gang, at Stald Vestervang får en hoppe i elitestambogen, idet Pearls mor, Petite af Skovbakken, i 1999 blev tildelt titlen som elitehoppe og fik bronze for sin afkomssamling.
Læs mere ...

Capetto Vestervang. Går S-dressur i England, Grand Prix-start i 2010. Træner april 2010 hos verdensrang- listen nr. 1, Edward Gals, træner, Nicole Werner. Begge er meget imponerede af Capetto.

Mazurka Vestervang. Går S-dressur med den norske rytter Christine Øye med mange flotte placeringer.

Springhesten Ascot Vestervang efter A’Kahn Z DVE 543. Springer S-klasser i Danmark og udlandet. Blandt andre redet af Søren Knudsen.

Petite af Skovbakkens første tre hoppeafkom går i DH. Ved afkomstfremstillingen den 7. august 1999 bliver hun elitehoppe og får med 22 point bronze med fremstillingen af hopperne Paloma Vestervang DH 3603, Pearl ERDH 4544 og Pepsi Vestervang DH 4753. Beskrivelsen af fremstillingen kan ses under Petite af Skovbakken.

Geiger Vestervang. Lagde flot ud til DV’s egnethedstest med rene 9-taller for benteknik, manerer, galop, smidighed og elasticitet i løsspring. Fik topkarakteren 10 for brug af ryg. Har siden mange placeringer i L- og M-klasser i springning.

Princess Vestervang


 

 



Hoppe, født 22. maj 2006

Princess er en smart og elegant hoppe efter hingsten Colorado. Hun måler 165 cm og er professionelt tilredet, redet og indsprunget. Hun viser anlæg for både dressur og spring. Princess er da også ud af vores meget solide hoppestamme, der har lavet S-heste i både spring og dressur. Hun er absolut ideel for rytteren, der vil begge dele.
Princess Vestervang er til salg.


Far: Colorado DVH 823

FF: CORONADO DVE 508

FFF: CORRADO I DE321210046185

FFM: ZAALA DE321210125585

FM: ESPRIT VI DE321210164790

FMF: LEUTHEN I DVH 550

FMM: VERINA DE321210060383

Mor: PEPSI VESTERVANG DH 4753

MF: LIBERTY DANE DVH 514

MFF: LANCIER DVE 356

MFM: MALONE DS 5802

MM: PETITE AF SKOVBAKKEN EDS 5476

MMF: TRIUMPH DVE 294

MMM: CARINA FOR 2282